Team Stardust

-Sammen er vi stjerner..

Redigering af hjemmeside

Siden her er under redigering, derfor vil du desværre opleve link der ikke virker helt korrekt eller at der henvises til sider der endnu ikke er oprettet. Jeg beklager meget men håber på din forståelse og på at du snart har lyst til at vende tilbagesmiley

mr forsideVelkommen til vores hjemmeside. Velkommen til Team Stardust.

På de næste sider, vil jeg fortælle dig lidt om mig selv og min skønne pony Alexander. Du vil blive taget med rundt om teamet, kunne følge med i nogle af vores stævneresultater samt se billeder og små filmklip af de oplevelser, vi har haft sammen. Sidst men ikke mindst vil du kunne følge os, på rejsen mod vores helt store mål, nemlig De Paralympiske lege 2024

Om vi når dette mål sammen, kan kun tiden vise. Men uden et mål for øje når man ingen vegne, det er i hvert fald min overbevisning. Og selvfølgelig er der en lang række delmål undervejs, som vi glæder os til at dele sammen med jer.smiley

Første lille delmål blev nået i april 2014, hvor vi ved en talentsamling blev udtaget til B-Landsholdet. Ved den efterfølgende træningssamling  modtog vi stor ros fra landstræneren..Vi har efterfølgende modtaget stor ros, for vores ridemæssige udvikling ved de stævner, kurser mv vi har været til.

I 2016 gjorde vi igen et flot comeback ved Danmarksmesterskaberne i paradressur efter nogle års stævne pause. Se vores resultat på siden Stævneresultatersmiley

Men mine mål og drømme kunne aldrig være blevet til noget, hvis ikke det var for alle dem der støtter os.

Så tak til venner og familie for jeres støtte og opbakning, og tak til alle som hjælper os i det daglige.

Jeg vil også rette en særlig tak til mine sponsorer, for uden dem ville det ikke være muligt at opnå mine drømme. Se hvem der sponserer mig under siden Mine sponsorer.

Fordi mine sponsorer er så vigtige for mig, vil jeg gerne give dem den reklame og omtale de fortjener. Derfor opstod ideen til denne hjemmeside.

Da navnet var fundet, vidste jeg, at det ville blive vigtigt for mig med et slogan. Et slogan som jeg kunne bruge i det daglige, under træning, ved stævner osv. for rent mentalt at minde mig selv om, at vi er et team, og at alle i teamet er vigtige.
 

Sloganet blev "Sammen er vi stjerner"

Da jeg skulle have ideer til sloganet og meget andet her på siden, hentede jeg inspiration fra pararytteren Caroline Nielsens hjemmeside.

Caroline har haft stor succes både nationalt og internationalt, og for mig er hun et stort forbillede.smiley

Jeg håber du har lyst til at bruge lidt tid på, at tage en lille rundtur på vores hjemmeside og lære os bedre at kende. Og skulle du efter din rundtur have fået lyst til at støtte os, kan du læse mere om hvordan du kan gøre dette på siderne, som du finder, under menypunktet "Mine sponsorer"smiley